Australien - Endelig ankommet til Sydney, Australien
Så lykkedes det os endelig at ankomme til Sydney lufthavn efter godt 35 timers rejsetid. Vi landende kl 8:15 om morgenen, hvilket svarer til kl 22:15 i DK. Turen var lang, men den gik overraskende hurtigt. Jeg tror det skyldes, at jeg var - og stadig er - meget spændt på hvad vi skal opleve.En kort taxi tur og en omklædning til sommertøj senere ankom vi til det Hostel i Sydney, som vi skal bo på de næste tre dage. Det ligger som jeg har indsat på kortet, så vi er kun 3-4km fra Opera huset og meget tæt på Sydney Central Station. Vi har indtil videre brugt dagen på at købe en ,kaldet Austrail Pass, som giver os mulighed for at rejse hele Australien rundt i 6måneder. Vi skal kun være her 1måned, men det var den billigste og smarteste løsning. Derudover har vi været så heldige at få et 5 pers. værelse i stedet for et 12 pers. værelse på vores Hostel. Jeg kan ikke beskrive hvor lækkert det var at få et dejligt køligt bad efter at have siddet i tre forskellige fly i så mange mange timer.Lige nu sidder vi på værelset og prøver egentlig på at holde os vågne, så vi kan sove i aften og starte tidligt og friske i morgen på at opleve Sydney. ...


