Ecuador - Mere af det hele og rigtig meget af det altsammen

Cuenca er gudskelov og tak et godt stykke vaek fra det regnbefaengte Quito, hvilket betyder at solen skinner og man har ekstra lyst til at vaere udenfor. Desuden er Cuenca en langt mere ecuadoriansk by end Quito, der er, som hovedstader nu engang er rundt omkring i verden, en ikke lille del europaeisk/amerikansk. Det er en rar folelse ikke at se KFC skinne i natten naar man kigger ud af vinduet, og selv om Quito er en smuk by er de gamle koloniale bygninger her vaerd at stoppe op og kigge efter. Isaer omraadet omkring Rio Tomebamba er spaekket med den slags huse, og en gaatur her ville kunne give soerne i Kobenhavn gaasehud.Det har ikke skottet paa oplevelserne den sidste uges tid. Oscar er spraengfyldt med energi, og mere end villig til at opleve ting sammen med mig. At han saa skal have hele familien med hver gang er saa en ecuadoriansk tankegang man maa tage med i kobet. Som f. eks i gaar hvor Karina korte med os ud til nationalparken Cajas, blot saa jeg kunne blive sat af fo at vente to timer paa at Oscar korte hende tilbage til Cuenca igen, da hun egentlig ikke var saa meget for det bjergvandring. To timer tog det fordi der er det her forpulede vejarbejde hvor man vnter i en time af gangen paa de modkorende hvis man ikke lige er heldig at ramme et hul i sin egen retning.Da oscar endelig kom tilbage var det for sent til at bestige bjerge og finde soer, saa jeg kastede snoren ud i en naerliggende put and take so. Med sig havde Oscar ogsaa en bil fyldt med born, som han uden at fortaelle mig noget om det overlod til mig i to timer. Da fiskeriet var faerdigt gik vi ud til vejen, mig med kortere og kortere lunte, kun for at finde ud af at Oscar ikke var nogen steder at se. Sat til at vente igen var det efterhaanden en lang dag, og der var forst lys forude da vi saa bilen komme fra en uventet retning, denne gang med Karina i passagersaedet. Jeg har stadig ingen anelse om hvor hun kom fra, men denne slags mystiske haendelser er typiske.Paa vej tilbage luftede jeg en psykotisk ide om at have spontant lyst til bowling, og jeg og drengene blev sat af i et kaempecenter af en slags mens Oscar blev i bilen i hvad han sagde var "et ojeblik". Inde i bowlinghallen indsaa jeg urtigt det forrykte i min ide, fik en begyndende hovedpine af larmen fra den tilstodende spillehal, og trak min lille flok ud paa parkeringspladsen igen, hvor Oscar havde bedrevet nok en Houdini. Ventede for tredie gang i lobet af dagen uden held, hvorefter vi tog en taxa hjem til et skreammende tomt hus. Ingen havde nogen nogle, min mobiltelefon laa indenfor, og jeg folte pludselig det havde vaeret en meget dum ide at forlade bowlinghallen. Forbandede Oscar og Karina for at give mig ansvaret for to unge lomler, og taenkte at de matte vaere mere end almindeligt bekymrede for os nu. Jeg tog fejl. Med almen ecuadoriansk "det gaar nok det hele attitude" korte Oscar og Karina glade ind paa parkeringspladsen og laaste os ind. Ingen sure miner, og jeg havde meget lyst til at ryge en af de cigaretter jeg havde glemt at kobe. Uden tvivl den laengste dag i mit liv, ventemaessigt.Men men, der har ogsaa vaeret dage komplet jampacked med fun og lojer. Fredag fik jeg et lift ned i byen for at hente et par billeder jeg havde faaet fremkaldt til familien og hente et par tricks til hvordan fanden jeg fik det Photoshop jeg har kobt til at virke. Det viste sig at dumme mig troede der skulle bruges cd til installationen (?). unde ale omstaendigeder var turen aabenbart ikke slut der, og inden jeg vidste af det havde vi besogt samltige kirker i omraadet og spist et fad grillet svin svarende til den maengde fode Rungsted indtager paa en uge. Paa vej hjem fra svinefesten stoppede vi endda flere af stederne vi havde vaeret for at tage billeder om natten ogsaa, og alt var fryd og gammen lige indtil vi kom hjem, og tingene tog en ubehagelig drejning (se tidligere indlaeg).Med alle mine billeder slettet var humoret pa et lilebitte sted, lige indtil Oscar tog den raske beslutning at kore mig rundt til alle stederne igen, og jeg fik en ny samling billeder i kassen, Laenge leve den ecuadorianske gaestfrihed. Jeg har til gengaeld maatte love ham at vise ham samtlige diskoteker og barer i kobenhavn naar han smutter til danmark sommeren 2010.Og for at slutte med begyndelsen siden sidste blog, hvor jeg jo forlod jer mens Carina og Patricia var ude at drikke sig en kaep i oret. Jeg fandt dem en halv time senere paa en ostrigsk cafe nede af gaden, godt i gang med at feste. Jeg tig med dem hjem og fik selv et par ol, men slet ikke nok til at komme paa niveau. Patricia tog samme aften tilbage til Guyagil, og jeg var ladt alene tilbage med den nu synligt paavirkede karina, der pludselig sagde til mig "I´m horny". Det gav selvfolgelig en masse pinlig tavshed, og jeg trak ind paa mit vaerelse for at selidt tv og komme lidt paa afstand af det hele. Karina kom flere gange ind med et glas ol hun pressede mig til at drikke, hvilket ikke gjorde mig stiv, men gav mig en flot hovedpine dagen efter. Hun gentog ogsaa flere gange hvordan hun folte sig, og jeg overvede dobbelt saa mange gange at tage paa hostel i stedet for. Til sidst blev misforstaaelsen dog opklaret, det viste sig at hun var lonely, men at hendes daarlige engelske gav hele oplevelsen et lidt andet skaer. Da hun kun var lonely kunne jeg roligt gaa i seng, men blev dog vaekket af hun var faldet i sovn siddende i en stol, og snorkede hojlydt. Oscar, der ar kommet hjem et par timer tidligere, var selv gaaet i seng uden at skaenke situationen nogen videre tanke. Jeg listede ogsaa selv bare paent forbi da jeg skulle ud for at ryge en cigaret, og forbandende den idiot der havde valgt at indrette huset med et vindue mellem sovevaerelset og stuen. Og saa er der forovrigt ogsaa 5 kvadratmeter glasgulv op til familien ovenpaa. Ak ja, ecuadoriansk indretning lader meget tilbage et onske.I morgen tager jeg til Guyagil, og haaber paa en lidt roligere oplevelse end jeg har haft nu. Jeg traenger til at slappe lidt af... ...

• ecuador
• mere
• af
• det
• hele
• og
• rigtig
• meget
• af
• det
• altsammen