Grønland - Lidt for meget arbejde

Pluselig er der gået en måned og jeg har ikke fået skrevet et eneste ord.Underligt nok mindes jeg at have skrevet en beretning... men den er måske ikke blevet gemt...Det vil jeg sådan set gerne rette op på.... desværre er der bare ikke de helt vilde, nye og spændende oplevelser at berette om. Simpelthen fordi jeg den sidste måned...eller længere har arbejdet 50-55 timer i ugen og derud over stået til rådighed ved telefonen i 25-35 timer. En meget stor del af timerne har lagt om natten, i denne måned har jeg fx. 24 vagter. Heraf er de 10 nattevagter, og de 8 dagvagt med efterfølgende 16 timers rådighed. Kun 6 almindelige hverdagsvagter. Må indrømme at jeg efterhånden er ved at være en smule træt. Specielt fordi de mange skift mellem dag og nat efterhånden har gjort, at jeg er mere end heldig hvis jeg kan sove 4 sammenhængende timer. Det være sig dag og nat. Når man samtidig gerne vil nå både at træne, være sammen med vennerne og selvfølgelig også skal afsætte lidt tid til de huslige pligter. Så går en måned MEGET hurtig.Mere end en har i løbet af den sidste uge bemærket, at jeg da vist begynder at glæde mig til at komme hjem. Og selvfølgelig gør jeg det. Hvem vil ikke gerne se venner og familie efter 11 måneders fravær? Det skal dog på ingen måde forståes sådan, at jeg i det daglige går og sukker og længes efter at rejse. Er stadigvæk ualmindelig glad for at være her, nyder naturen (når jeg har tid), nyder kulturen og alle de venner jeg har fået heroppe. MEN bare en enkelt uge, gad jeg altså godt  være hjemme hvor jeg BARE skal arbejde 32 timer i ugen :-)Skrev om alle årsagerne til mine mange vagter allerede i sidste beretning, men umiddelbart er der ikke meget der lysner. Der er stadigvæk folk der skal have ferie, der er kurser og barsel og bygder og alt mulig andet. Der er altid arbejde til dem der vil arbejde....og der er også masser af arbejde til dem der ikke rigtig gider. Stedet skal jo hænge sammen og patienterne passes.Med kun 2 1/2 måned igen har jeg selvfølgelig været nød til også, at bruge lidt energi på at tænke på fremtiden (okay indrømmet - har brugt rigtig meget energi på det). Min arbejdsplads er forandret næsten til ukendelighed og jeg har ingen anelse om, hvor ledelsen har tænkt sig at placere mig. Min lejlighed er sagt op og selv om jeg har fået lov at få et værelse hos mor og far....så gider de jo nok ikke have mig boende for altid. Det har dog vist sig mere end svært, at planlægge noget som helst på 4000 km afstand. Indtil videre er der kun få ting jeg med sikkerhed ved, at jeg skal lige når jeg kommer hjem: 1. KLIPPES  2. Spise Mac D. mad (rimelig underligt, men savner altså burgere mere end så meget andet, og Sushi'en er jeg bare begyndt selv at lave. Og frugt - og grøntsagsmæssig er januar heller ikke lige så sjovt, som det var at komme hjem i August sidste år). 3. Se alle vennerne i Kbh. helst på engang så jeg kan komme hjem til alle jer andre i Jylland inden alt for meget af januar måned er gået. Hvad der derefter sker........Ja, det vil tiden vise og hvem ved måske bliver det snestorm eller tåge og så strander jeg fjorten dage i Kulusuk og så er al planlægningen ligemeget.Nå nok om det - der er længe til og først skal vi forbi sidste skib, isen og sneen der vender tilbage, fjorden der lukker til, julen og nytåret og så videre. Nå, men for at gå til noget helt andet så vil jeg tale lidt om vejret. FEDT noget nyt....nå nej: MEN ALTSÅKan I huske den der Piteraq jeg ævlede lidt om i sidste beretning? Ja, jeg skrev vist Mini. men tingene udviklede sig altså lidt og inden vi fik set os om blæste det med 20-25 m/s og med vindstød der blev målt helt op til 36 m/s.Det lyder måske ikke af meget, men for nu at sætte det lidt i perspektiv, så blev de højeste vindstød i efterårsstormen i 2001 målt til 32 m/s. (orkan i danske terminologi)(i 1970 blev byen her nærmest jævnet med jorden da en Piteraq med vindstød op til 90 m/s blæste ind over byen)Heldigvis er der ingen træer der kan vælte heroppe, og husene er også bygget noget mere solidt. Men det resulterede da i en del del forfløjne skraldespandslåg, jeg så i hvert fald en der blæste i grøften (spørg mig ikke hvad Gerda i Verdensuniversitetet har, som man ikke kan leve uden, i en døgns tid....).Vores vikarlæge på det tidspunkt (en ca. 1,60 høj inder på 73 år) måtte bogstavelig talt kravle hjem fra arbejde for ikke at flyve væk. På næste tur valgte han klogeligt nok at benytte sig at det tilbud der står om hjemtransport med ambulancen. Jeg har næppe nogensinde grinet så meget i mit liv, som da to mænd med meget alvorlige ansigtsudtryk, måtte holde fast i hver sin arm og eskortere ham op til hans fordør i skræk for, at han på de 3 meter undervjs skulle blæse fra dem og flyve væk. Historien var på ingen måde dårligere da han selv skraldgrinene genfortalte den på arbejde et par dage senere. Nå, men sådan en Piteraq der jo blæser fra vest, inde fra isen bringer en hel masse sand med sig. Så da jeg var vel inden døre efter min vandretur og en shoppingtur efter proviant sprang jeg rundt i hele lejligheden for at trække gardinerne for. Husker tydeligt fra sidste år, at mine vinduer ikke ligefrem kan betegnes som tætte. Og på denne måde kunne jeg forhindrer det meste sand i at nå længere end til vindueskarmen eller gulvet lige neden under. Det blev til en hel del rengøring alligevel og jeg kan stadigvæk knapt se ud af vinduerne. I en anfald af aktivitet dristede jeg mig til, at spørge vores driftsleder om man kunne låne en vinduesbørste på lang stang. Sådan en ejer sygehuset så ikke, og på mit spørgsmål om, hvad man så gjorde når ens vinduer sad flere meter oppe og man ikke kunne se ud, fik jeg et meget tørt svar "man venter på at det regner"! GODT SÅ, nu er det jo så bare lige at når det regner kommer vinden som regel fra øst. (ved høje vindstyrke kaldet Nigrajaq) og dermed bliver regnen jo kun skyllet ind imod de østvendte vinduer - hvorimod alle de tilsandede er dem der vender mod vest. Fedt nok, har nu opgivet og tænker at det snart alligevel bliver så tidligt mørkt at man nærmest aldrig er hjemme i sollys og dermed opdager hvor beskidte ens vinduer er. Hmm ved bare at jeg har skrevet det her før - må hellere gemme beretningen inden det hele forsvinder, så kan jeg altid åbne op og skrive videre bagefter. ...

• grnland
• lidt
• meget
• arbejde