Om Rejse-Ferie
RSS Feeds
Bookmark
Guatemala - Guatemalansk familie og sprogskole
Ankomsten til Guatemala var en meget blandet følelse. Træt efter to dages rejsen stod jeg nu pludselig i en guatemalansk lufthavn, meget langt hjemmefra. Luften var tung af smog og gadebilledet gav et tydeligt billede af det kæmpe skel, der befinder sig mellem rig og fattig.Med billedet af en yngre dreng, der i lufthavnen påtrængende forsøger at tjene lidt penge, ved at pudse de velklædtes herres sko, blev jeg og mine tre medrejsende (Kira, Anja og Torben) transporteret til det hus, der nu fungerer som vores hjem, mens vi er på sprogskolen.Vi blev velmødt af den lokale familien og spiser nu sammen med dem, både morgen, middag og aften. Efterhånden som tiden er gået, er de akavede situationer, hvor ordforrådet rakte sig til !Hola!, si, no eller simple sætningskonstruktioner, nu blevet erstattet med grin, jokes og længere samtaler.SprogskolenFørste skoledag; en dag præget af lidt nervøsitet, men også en del spænding. Skolen er dog langt mindre end forventet, og "klasselokalets" størrelse tillader kun to personer. Jeg blev hurtigt sat i forbindelse med min lærer, Betty. En ældre dame, hvis engelske sprogkunnen rækker sig til meget simple ord. Det er generelt niveauet hernede, og det stiller lidt krav til os. Vi får hermed mulighed for at bruge vores kreative evner, når vi forsøger at forstå hinanden, hvilket i mange situaioner giver anledningen til grin og sjov. Vi hygger os meget her på skolen, der mest af alt virker som en lille familie, hvor alle har det godt sammen.Mødet med fattigdommenEn almindelig dag i el parque, San Bastian. Solen skinnede, børnene legede omkring os og vi sad og slappede af i hinandens selskab. Men pludselig, som ud af ingenting stod en dreng foran os. Han forsøgte at smile, mens han formulerede nogle spanske sætninger, vi umiddelbart ikke fik det store ud af. Dog var budskabet tydeligt. Han var en kontrast til det rige byliv i Anticua, som vi efterhånden havde vendet os til. I ærmet gemte han en flaske lim, hvilket fortalte alt om hans situation; ingen mad og ingen penge...Han forsøgte flere gange at tage fat i os, hvilket var en utrolig ubehagelig oplevelse, men ikke desto mindre blev vi mindet om, at det er præcis disse børn, som flere af os kommer til at opleve og arbejde med, de næste mange månender. ...
