New Zealand - Uge 3
Fredag uge 3.Af sted mod Taupo hvor vi gjorde flere stop undervejs. Vi stoppede bl.a. Waipunga falls. Midt på eftermiddag var vi fremme ved campingpladsen og denne havde den skønneste pool som var delt op i et stort bassin som var 28 - 29 grader varmt og et mindre der havde en temp. På op mod de 35 grader, lækkert. Her gik vi alle sammen i poolen og Marianne som normalt ikke er til at plaske i bassinet syntes at det var rigtigt skønt nu da vandet var oppe på en god menneske temperatur. Vi sad rigtigt foran vores camper og tænkte på og snakkede om hvor dejligt her var nu da vi havde hørt om alt det kolde vejr derhjemme. Om aftenen valgte vi at finde et sted at spise nede ved søen med udsigt over vandet. Maden var ganske okay, men ikke helt i top. Frederik fik en pizza som måtte retur til køkkenet fordi de havde drysset persille over den og det ville han bestemt ikke have på sin pizza. Efter spisning gik vi en tur ned til vandet og så den flotteste solnedgang ned over søen og hen over bjerget. At stå der i t-shirt og korte bukser og tænke på at vi er i februar måned var bare helt fantastisk. Da solen var gået ned gik vi lige forbi Mc.D. og fik en lille aften is mens Frederik fik tid til at lege lidt samt se godt på den gamle flyver som Mc.D. havde lavet om til spisested. Lørdag uge 3.Dagen startede med at stå dejligt tidligt op kl. 07.30 Vi pakkede sammen og kørte ned til søen Taupo hvor vi lavede morgenmad (havregrød) og sad med søen som udsigt til dette dejlige morgenbord. Der blev tid til the og kaffe samt fodring af diverse sorte svaner og ænder. Frederik og Jan skulle lige prøve hvordan vandet var og det blev da til lidt badning om end vandet var ret koldt. Herfra kørte vi til Huka falls hvor der hvert sekund løber vand nok igennem til at fylde to olympiske svømme bassinger Det var virkeligt noget som var helt fantastisk at stå og se på samt lytte til. Vi gik en lille tur i området og Frederik fandt et sted hvor han kunne klatre op ad en høj skråning med nogle store træer og træ rødder. Turen gik nu videre til Lady Knox (Wai.O-Tapu) som desværre havde lukket for indgangen kl. 15.45 og vi var der lidt over kl. 16.Nu havde vi kun et mål og det var at komme frem til Rotorua for at finde en Top 10 camp. Som vi kunne sove på og benytte det købte internet på. Straks vi kom tæt nok på Rotorua sagde Frederik fy føj da hvor her lugter af æg og drengen havde jo ret, der lugtede ganske meget af dårlige gamle rådne æg. Vi fandt frem til en Top 10 camp. Og da den ikke havde den internet forbindelse vi skulle bruge valgte vi at køre en anelse videre til en anden camp. Hvor lugten heller ikke var tilstede. ...


