USA - Big Sur / Monterey / San Francisco / Redwood

Efter vores overnatning og stop i Santa Barbara havde vivores hidtil længste køretur til Monterey foran os. Vores første stop påkøreturen nordpå ad Highway 1 blev i Solvang, som er en by, hvor danskerne itidernes morgen siges at have slået sig ned og bygget en dansk by. Byen er ogsårigtig hyggelig, men hvor meget ægte dansk, der er over den, kan man dog såtvivl om. Der er bygget gamle danske bindingshuse, lavet miniudgave afrundetårn, hovedvejen hedder ”Copenhagen Street” og i byen findes alverdens danskebagerier og souvenier butikker med danske flag på etc. Vi satte os ind på et afde berømte bagerier og fik os en kop kaffe og et stykke kage. Vi blev faktiskoverrasket over kvaliteten, for der var ikke langt fra det til en bager iDanmark. Byen var dog hurtigt set, så vi forsatte kursen mod kysten, som skullevære den smukkeste kyststrækning på hele vestkysten. Da vi skulle køre megetdenne dag var det nu blevet tid til at Sara også mærkede glæderne ved at køreen bil med automatgear. Det gik dog også helt fint, og det er næsten (også kunnæsten) lige så nemt som at køre radiobilerne i Tivoli. Især er vi blevetbedste venner med vores ”cruise control”, som er en gudeopfindelse herovre påde lange strækninger, hvor der ikke er for mange biler.  Inden vi nåede helt til de smukke klipper,som kaldes ”Big Sur” havde vi læst os frem til, at der skulle ligge et enormtslot, hvor en rigmand før i tiden havde holdt til. Efter hans død havdefamilien givet slottet til byen imod at de ikke skulle betale skat resten afderes levetid. Byen har derefter renoveret slottet og der står i vores bog, atder skulle være en af USA’s mest besøgte attraktioner – Dette må være faktaifølge dem selv, ellers var vi der bare på et meget uheldigt tidspunkt. Vi så ihvert fald ikke specielt mange turister. Det gik dog også hurtigt op for os, atdet berømte slot lå langt væk fra parkeringspladsen på et bjerg, hvor man såskulle købe en meget dyr billet for at komme op og se det på tæt hånd. Da viikke var interesseret i dette gik vi bag informationsbygningen og betalte hvadder svarer til 1 kr. for at se på det i det fjerne gennem en kikkert. Lidtskuffende men det virkede nu ikke som om det ville være meget federe at kommederop, så vi kørte videre mod Big Sur og Monterey. Det er ikke uden grund atkyststregningen ved Big Sur er så berømt, for det er virkelig smukt. Råt på denene side med klipperne og havet der slår bølgerne mod klippernes væg, men også enutrolig og uforglemmelig smuk udsigt fra vejen, der er hugget ind i bjergklipperne.Syd på Monterey halvøen ligger en meget hyggelig og eksklusiv by, Camel. Viankom til denne by ved otte tiden, og besluttede os for at tage på restaurantinden vi tjekkede ind på vores forudbestilte motel i Monterey. Camel er en byfor de ældre og rige turister, og dette afspejlede sig også i restauranternespriser. Men det var virkelig dét værd at betale en smule mere. Vi fandt denmest romantiske og hyggelige italienske restaurant ”Little Napoli”, hvor vi fiklækkert italiensk mad, levende ild i pejsen og god rødvin (selvfølgelig kun etglas, da vi skulle køre videre vil vores model, hehe). Vi tjekkede ind på voresmeget fine motel og lå og hyggede med tv på vores 40 tommers TV inden vi sagdegodnat. Vi var godt nok trætte ovenpå en dag med mange nye oplevelser og langekøreture.Da vi ikke havde fået set Monterey by dagen inden, grundetvi først ankom efter mørkets frembrud, kørte vi derind inden vi satte kursenmod San Francisco. Der var dog ikke så meget at se i byen, men vi fik da set deførste søløver og gået en tur på havnen. Turen mod San Francisco tog cirka tretimer med stop i Sillicon Valley for at få noget frokost. Vi havde fundet detvarme tøj frem, fordi temperaturen sjældent sniger sig over de 20 grader (jaokay, vi er vant til 35 grader), men vi var så heldige at vejret var superlækkert, så det fik vi ikke brug for denne dag. Efter at have tjekket ind påvores motel, som vi ved et held fandt ud af var placeret i gåafstand tilcentrum, besluttede vi os for at udforske byen. Eller det vil sige det størsteshoppingcenter, der lå på hovedgaden. Her fik vi (eller nok mest Sara) shoppettil den helt store guldmedalje. Til vores forsvar var halvdelen af de ting, vikøbte, dog gaver, så vi havde ikke helt så dårlig samvittighed, som vi ellers villehave haft.. Vi spiste utrolig lækkert thaimad i centret og smuttede ellershurtigt hjem, da butikkerne lukkede ved halv ni tiden. Vi kunne stadig mærkeden lange køretur fra dagen før i kroppen, så denne aften blev også baretilbragt i sengen med fjernsynshygge. Da vi vågnede morgenen efter var vi godt udhvilet og dennedag skulle bruges til at lege turister i San Francisco. Vi bestilte nemlig enheldagstur til ”the wine country” nord for SF til dagen efter, så dagen i dagvar den eneste vi rigtigt kunne komme rundt i SF. Vi havde sat uret tidligt forat nå det hele og klokken otte, halv ni var vi klar til dagens udflugt. Vistartede med at købe en endagsbillet til de berømte gamle kabelvogne (sporvogne),hvor vi kørte op ad alle bakkerne til toppen hvor vi steg af for at gå hen tilden stejleste bakke i SF (31% hældning). Det skal liges siges, at man sagtenskan få højdeskræk af bakkerne i byen, da nogle af dem er så stejle, at mantvivler på, om bilen/bussen overhovedet kommer over. Det føles nogle gange somom man kører lodret. Men vi klarede dog alle bakkerne de dage vi var der, ogden stejleste bakke ”besteg” vi selvfølgelig også – dog noget forpustet. Manfatter ikke hvordan folk kan tage løbeture i det kuperede terræn, men vi såhele tiden folk motionere, så vi blev enige om, at borgerne i SF må ultimativtvære dem med bedst kondi. Et marathon i SF må være det mest ekstreme, man kangennemføre. Efter at have nydt udsigten udover byen fra den stejle bakke gik vinogle gader ned til Lombard street, hvor der er otte hårnålesving på et parhundrede meters vej. Vi var glade for at vi ikke tog bilen, for servostyringenkan tænkes at blive noget ophedet på ”verdens mest snoet vej”. Efter at havetaget billeder af de biler, der vågede sig ud i svingene, tog vi sporvognen tilChinatown, som er den del i verden, hvor der bor flest mennesker på færrestkvadratmeter. Vi gik ned ad gaderne og så på diverse butikker, som var proppettil randen med alverdens ubrugelige og sjove genstande. Mens vi gik på gaden iChinatown stødte Christian helt tilfældigt ind i den ene dansker (Stefan), somhan skal på udveksling med. Det var virkelig pudsigt, at vi lige skulle rendeind i ham der. De vidste begge to, at hinanden var i USA, men overhovedet ikke,at de begge var i SF. Efter at have talt med ham var det blevet frokost tid, ogvi fandt en sjov sushi bar i chinatown (Chinatown er åbenbart også hjemsted forjapanere), hvor sushien flød rundt i både langs den runde kæmpe bar man sadomkring. Helt ligesom det foregår i Japan. Vi fik hevet nogle tallerkener medsushi i land fra bådene og det smagte virkelig godt. Vi var virkelig mætte, ogdet hele blev omkring 150 kr. inkl. Alt. Så det beviser bare, at maden ervirkelig billig herovre i USA. Efter frokosten var det blevet tid til at vendenæsten ned mod havnen, også kaldet ”Fishermans Warf”, hvor vi ville gå en turblandt alle boderne inden vi skulle ud på Alcatraz, som vi havde købt billettertil dagen før. Det var virkelig en fantastisk og skræmmende oplevelse at besøgedet tidligere fængslet. Vi fik nogle walkmans udleveret, som tog os med på enrejse tilbage i tiden. Vi blev hurtigt enige om, at vi var glade for, at viikke havde været slemme kriminelle i USA, da fængslet havde eksisteret. AlCapone og de andre banditter må have haft det hårdt, men det var de måske ogsålidt selv skyld i, haha.. Efter at have taget båden tilbage til fastlandet togvi sporvognen tilbage til hovedgaden, hvor vi fik aftensmad på en af de berømtediners, som minder helt om dem, der er med i ”Grease”. Vi fik et godt solidtmåltid med refill Cola (lige så snart man har drukket halvdelen, bliver glassetfyldt op igen) og brugte igen denne aften i shoppingcentret. Vores sidste dag i SF stod på udflugt til ”the winecountry”, hvor vi havde booket en heldagstur med vinsmagning mv. Vi blev hentetved vores hotel kl. kvart i otte, så vi skulle tidligt op. Herefter blev vifragtet til et fælles opsamlingssted, hvor bussen mod vinlandet ville tage osmed på tur til vinmarkerne. Vi havde en super sjov og underholdende guide, sådet var virkelig en vellykket tur. Vi var på tre forskellige vingårde, hvor vismagte deres forskellige vine og hørte om, hvordan de lavede deres vine. Detvar utrolig interessant at høre, men vi blev dog ikke specielt imponeret over desmagsprøver, vi fik. Vi fik fortalt at dette vinområde havde vundet mangepriser for deres vine, hvor de bl.a. havde konkurreret mod franske vine, så dethar nok ikke været de mest fornemme og dyre vi fik tilbudt som turister påfloktur, hehe. Vi havde en meget varm dag, da der i vinlandet var 20 gradervarmere end i SF. Klimaet med hav tæt på gør, at der ofte er meget tåge og havgusi SF, og dette er også grunden til at temperaturen sjældent kommer op over 20grader i storbyen. Det var 100 grader Fahrenheit (ca. 35-40 grader), så man måsige, at druerne havde varme nok til at gro sig store og saftige. Vi tog på enhyggelig italiensk restaurant om aftenen og sluttede aftenen af på bar med etpar øl. I dag har vi også tilbagelagt et godt stykke vej fra SF tilEureka, som ligger ved Redwood nationalpark, hvor de kendte Redwood træervokser. Vi kørte fra SF i morges ved en 10-11 tiden og har stort set kørt heledagen til her ved seks tiden. Vi har stoppet undervejs ved nogle af Redwoodsnationalparker, hvor vi bl.a. har kørte gennem et kæmpe træ og gået ture iskovene og ved smukke floder. Det er virkelig også et smukt syn at køre tæt påde kæmpemæssige træer, så det var vi nydt i stor stil. Med alle de forskelligeog fantastiske ting, vi indtil videre har oplevet på vore tur, bliver vi noglegange nødt til at knibe os selv i armen for at tro på, at det hele ervirkeligt. Det er meget vigtigt at leve i nuet herovre, for der er hele tidenså mange nye indtryk, og lige pludselig er man videre til næste ting.. I dag overnatter vi i Eureka, som er en kystby midt ved Redwoodparkerne, og i morgen er planen så at se flere af de smukke træer, gå nogleflere ture i skovene, og så ellers krydse grænsen til Oregon og overnatte iEugene, hvor Christian skal læse. I morgen bliver også en lang dag med megetkørsel, men når vi gerne vil nå at opleve det hele er det jo prisen, vi måbetale. Hehe.. Og derfra er planen, at vi kører videre nordpå i Oregon og sernoget af statens smukke natur og så er turen desværre også ved at løbe tør fordage. Men det er der jo heldigvis noget tid til endnu.. ...

• usa
• big
• sur
• monterey
• san
• francisco
• redwood