USA - Feber, fest, ildebrand og valentinsweekend i Philadelphia
Lea er træt...meget træt. Efter 5 dage med feber og hoste går det heldigvis fremad igen! Dette var ugen hvor vi fik to eksamensopgaver tilbage, og jeg bestod heldigvis! Dette var også ugen hvor jeg bandede min Public Relations lærer langt ind i helvede (på dansk selvfølgelig), hvor jeg oplevede at min rumbo åbenbart er fuldkommen ligeglad med at jeg ligger syg i min seng og prøver at sove og valgte at holde fest i stuen (på en onsdag), og ugen hvor alle beboere blev gennet ud fra lejlighedskomplekset hvor vi bor, fordi der var ildebrand. Det viste sig dog at nogle idioter (undskyld) bare ikke havde luftet ordentligt ud efter at have lavet mad. Det resulterede i 3 brandbiler med udrykning, 10 brandmænd og en masse kaos.Men denne uge har også været god!Fredag aften var vi inviteret til fødselsdagsfest hos Grant (en af vores veletablerede hoomies), som fyldte 21. Vi havde købt de grimmeste pyjamasbukser med BUD LIGHT logoer på i str.XL og et kort overmalet med danske flag. Til gengæld fik vi gratis øl hele aftenen og diverse underholdning fra meget fulde amerikanere. Lørdag lejede vi (de 4 danske tøser) bil igen og tog på landevejen. Valentinesdag skulle tilbringes i storbyen med lækker mad og fine kjoler. Og det skal jeg love for! 5 retters italiensk paradis med rødvin og cocktails inden for 200 kr!! Men så ventede vi også 1 1/2 time på at få bord. Det var det hele værd. Søndag gjorde vi lidt sightseeing, så den gamle by i Philly og South Street og nød en kaffe eller to. Strålende solskin og plusgrader + indkøb af mere rugbrød -se det er lykken!Mandag morgen igen imorgen...det er simpelthen utroligt at en weekend kan gå så hurtigt! Og så har jeg også en eksamen i morgen aften, det kan da ikke blive bedre! Washington pigerne (Rikke og Nadja) har gladeligt meddelt at de lægger vejen forbi i næste weekend. Se så bliver der bestemt noget at se frem til!! Vi skal rigtig vise dem hvordan farmer-pigerne lever i weekenderne!Det var alt for denne gang! ...


