Brugernavn      Opret bruger
Password      Forgotten Your Password?
Husk mig?  
Indsend en rejse nyhed

Avatar USA - New York - Niagara Falls - Chicago

Af:rejsenyheder 1053 dage siden i Rejsebeskrivelser      

Så fik vi internet forbindelse igen...Vi er nu på et Super 8 motel en lille times kørsel fra Chicago. Der er sket meget de sidste par dage så må vel hellere starte fra start af!Den 30. skulle vi hente vores bil i lufthavnen og tog en taxa derud. Vi havde hørt at vi kunne risikere at bruge lang tid i kø så vi tog tidligt afsted fra hotellet for at være sikrer på, at kunne nå det til kl. 12. Vi var dog i for god tid viste det sig, for vi var der allerede 10.30. Heldigvis kunne få bilen allerede der, så det var helt perfekt. Vi har fået en meget rød Ford Taurus. Et ordenligt lokum af en bil, men det er nu rigtig lækkert for de veje vi har kørt på indtil videre har ikke været for gode. Steffen kæmper med at holde fartbegrænsningen for rygterne lyder at der vanker kæmpe bøder hvis man kører for stærkt!Vi begav os ud på en lille tur på ca. 600 km mod Niagara Falls. Først skulle vi dog lige krydse Manhatten og dét var en oplevelse! Det er ikke smadder nemt at køre bil derinde... Slet ikke hvis man først for kørt forkert en gang! Turen bød på kæmpe bjerge og dybe dale og var i det hele taget rigtig smuk. Vi har købt en helt ny GPS fordi vi ikke kunne få de andre vi har lånt til at virke. Selvom det var lidt ærgelige penge så tror jeg vi er glade for indvisteringen nu. Den viser hvilke baner man skal ligge sig i hvornår og det er en rigtig stor hjælp på de har store veje. Vi nåede Niagara Falls ca. kl 21.00 og fandt en turistinfo som havde åbent. Han hjalp os med at finde en værelse at sove på og fortalte os, at hvis vi tog til Canada samme aften så ville vi kunne se vandfaldende med lys på. Det gjorde vi så og vente tilbage til vores værelse lidt i midnat. Vi blev vækket kl 4.00 af en brandalarm på gangen og vi måtte ud på parkeringspladsen at stå i ca. 20 minutter før vi fik lov til at komme ind igen. Det viste sig heldigvis at være falsk alarm, men irriterende tidspunkt alligevel! Vi skulle op kl 7 næste dag fordi vi havde bestemt os for at tage en guidet tur ud til de har vandfald. Det var simpelthen en utrolig stor oplevelse og vi var begge enige om, at vi aldrig før har set noget så fantastisk! Der er lavet en form for gangbro ude midt i det ene vandfald, som vi gik ud på og man blev klask våd af at gå derude. Vi havde heldigvis fået udleveret regntøj og sandaler! Men en helt fantastisk oplevelse at stå midt i sådan et kæmpe vandfald som bare bruser afsted med helt enorme kræfter. Bagefter skulle vi ud og sejle med en båd som sejlede helt helt tæt på vandfaldende og man fatter ikke de tør sejle derud! I må se billederne når vi kommer hjem...Da turen rundt om faldfaldende var slut kørte vi videre ud i landet. Målet var byen Cleveland - den nåede vi dog aldrig. Vi kom igennem byen Middlefield som ligger i Ohio hvor Amish-folket bor. En virkelig speciel oplevelse at se dem. Vi fandt en lille restaurant drevet af Amish-folk som vi spiste aftensmad på. Den var dog lidt turist-poppet-op. rigtig sjovt at se hvordan de kører rundt i hestevogne midt på gaden og lever dør om dør med "almindelige" mennesker. Der er endda specielle parkeringsplader til hestene. Så skulle vi finde et sted at sove hvilket viste sig at være lidt af en udfordring hvis ikke vi skulle betale en halv krig. Vi fandt dog et motel som skulle have 50 dollar og det var acceptabelt. Det var dog heller ikke mere værd! Virkelig gammelt og fugtigt, men vi havde da en seng. Idag har vi så brugt det meste af tiden i bilen for at få taget et ordenligt stykke. Vi er kommet igennem endnu et par Amish-samfund og kørte også forbi et Amish museum så dog var ved at lukke, så det fik vi ikke så meget ud af.Vi har kørt af nogle mindre veje hele dagen for at undgå motervejene. De er ikke så spændende. Vi er kommet igennem små byer i alle forskellige afskygninger, vi har set utallige majsmarker og siloer og en rigtig fin natur. Steffen har været ved at bosætte sig her et par gange allerede. Vi har set en masse vin-marker med så mange vinstokke at man slet ikke kan forstå det. Så selvom vi har siddet i bilen det meste af dagen så har det ikke været noget problem for der er så meget at kigge på. Vi sidder nu på en motel (og har heldigvis vundet en time da vi kørte over tidszonen) og spiser pizza og drikker pap-rødvin. Lidt luksus skal man vel have... Steffen planlægger morgendagens rute og jeg skriver lidt. Vi har fundet ud af hvor vigtigt det er at planlægge en ret præcis rute aftenen før for ikke at skulle bruge en masse tid på at køre forkert! Længe leve GPS'en!Imorgen skal vi ind til Chicago og se hvad den har at byde på. Der er vi nok også lørdag hvor det er 4 juli og USA's uafhængighedsdag. Det bliver sjovt at se hvilken fest de kan byde på.Vi skriver igen når vi kan komme til det...Iben ...




Drives af: Koala Designs   •   Rejse Blogs   •   Fritid & Rejser   •   Spilnyheder