Rejser til Madeira nu direkte fra Billund
Nu bliver det endelig muligt at rejse direkte til Madeira fra Billund lufthavn. Hos PortugalBureauet kan du fra vinteren 2012 flyve direkte til Funchal lufthavn på Madeira fra Billund. Der bliver afgang hver mandag fra den 23. januar og frem til Påske.
Siden Spies Rejser stoppede deres direkte charter fra Billund til Madeira jyske gæster måtte rejse til København for at flyve til blomsterøen Madeira. Fra København flyver Cimber Sterling og SATA hver uge i vinterhalvåret til Funchal, men nu kan jyderne altså spare den ekstra rejse.
Madeira er kendt for det behagelige klima og den meget smukke natur, som turister fra hele verden besøger år efter år. Især de mere end 2000 kilometer lavada stier er populære. Lavada stier er egentlig vandingskanaler men bruges i dag også til vandreferie. På Madeira finder man et stort udvalg af hoteller og ferieboliger så her er noget for enhver smag og pengepung.


